Sygdomsbyrde

Hvert år bliver tusindvis af danskere syge på grund af fødevarebårne infektioner. I de fleste tilfælde resulterer en infektion i diarré, opkastning og feber. Nogle mennesker får dog alvorlige komplikationer, der kræver indlæggelse, og andre kan have helbredsmæssige problemer i flere år efter infektionen.

DTU Fødevareinstituttets sygdomsbyrdestudier beskriver konsekvenserne af specifikke fødevarebårne patogener ved at anslå hvor mange mennesker, der bliver syge, hvor syge de bliver, hvor mange der dør, samt de relaterede økonomiske omkostninger. Mange af de personer, som får en fødevarebåren infektion, går ikke til lægen, så beregningerne skal tage højde for, at det ofte kun er en mindre andel af infektionerne, der bliver diagnosticeret og derved rapporteret til de nationale databaser.

Fødevarebårne sygdomme kan forebygges, hvis vi ved, hvad de skyldes, og hvordan vi kan gribe ind i fødekæden for at ændre befolkningens nuværende eksponering for disse årsager. Viden om den fødevarebårne sygdomsbyrde er derfor vigtig, når der skal sættes mål for folkesundheden eller ressourcerne skal prioriteres, samt når sygdommenes konsekvenser for folkesundheden og økonomien skal måles.

Sygdomsbyrden bliver ofte angivet i sygdomsjusterede leveår eller disability-adjusted life years (DALYs), som kombinerer data om dødelighed og sygelighed i én måleenhed. En DALY kan forstås som tabet af "et års fuld sundhed", og sygdomsbyrden er et mål for forskellen mellem den faktiske sundhedstilstand, som skyldes et specifikt fødevarebårent problem, og den ideelle situation, hvor alle lever et langt og sundt liv uden det problem. Data fra nationale databaser og resultater fra nationale og internationale forskningsprojekter bliver anvendt som input i simuleringsmodeller.

De økonomiske omkostninger ved fødevarebårne infektioner vurderes ofte ved hjælp af ’cost-of-illness’-metoden (COI), som beregner omkostninger til sundhedsvæsenet (praktiserende læger, hospitaler, medicin, osv.), tabt arbejdsfortjeneste, samt omkostninger ved at indføre kontrolforanstaltninger i fødevareproducerende virksomheder og de nationale fødevare- og sundhedsmyndigheder.

De overordnede DALY- og COI-opgørelser gør det muligt at sammenligne sygdomsbyrden som følge af forskellige risikofaktorer eller sygdomme. De gør det også muligt at anslå de mulige virkninger af forskellige tiltag.

Læs mere om smittekilderegnskabet for fødevarebårne sygdomme (på engelsk)

DTU Fødevareinstituttet har sideløbende med sygdomsbyrde- og smittekildeprojekterne nedsat en arbejdsgruppe, der skal sammenligne forskellige fødevarerelaterede sygdomme. Projekterne er indbyrdes forbundne, de deler datakilder og metoder, og de drager fordel af DTU Fødevareinstituttets tværfaglige kompetencer.

Læs en uddybende beskrivelse af forskningsområdet inden for fødevarebåren sygdomsbyrde (pdf – på engelsk).

Samarbejde

Statens Serum Institut (SSI)

Forskningsgrupper

Kontakt

Sara Monteiro Pires
Seniorforsker
DTU Fødevareinstituttet
35 88 70 28
http://www.food.dtu.dk/temaer/sygdomsfremkaldende-mikroorganismer/sygdomsbyrde
15 JULI 2018