Beregning af den reelle sygdomsbyrde

Der er stor forskel på antallet af mennesker, der bliver syge af noget, de har spist, og antallet, der bliver registreret i de officielle statistikker. 

Det kan f.eks. skyldes, at den syge ikke tager til lægen, at lægen ikke tager en prøve for at finde ud af sygdomsårsagen, eller at laboratoriet ud fra prøven ikke er i stand til at finde årsagen. Det kan også skyldes, at symptomerne først viser sig længe efter, at fødevaren er spist som eksempelvis kræft, neurologiske sygdomme eller andre sygdomme, der skyldes eksponering for kemikalier i fødevarer. Derfor bliver sammenhængen ikke knyttet mellem sygdommen og de fødevarer, der er skyld i den.

Korrekt viden om antallet af fødevareoverførte sygdomstilfælde er imidlertid vigtig, for at myndighederne bedst kan beslutte, hvor der skal sættes ind for at sikre, at forbrugere har adgang til sikre madvarer, og så færrest muligt bliver syge af den mad, de spiser. Derfor arbejder DTU Fødevareinstituttets forskere på at finde ud af, hvad den reelle sygdomsbyrde er ved at producere data, der kan korrigere for underrapportering og underdiagnosticering.

Disse såkaldte sygdomsbyrdeberegninger gør det muligt at sammenligne konsekvenserne af forskellige fødevareoverførte sygdomme. Det gør de ved at vurdere den sundhedsmæssige konsekvens, sygdommene har på befolkningen. For hver sygdom tager beregningerne højde for, hvor alvorlig sygdommen er og hvor længe, den varer.

Sygdomsbyrden bliver ofte angivet i sygdomsjusterede leveår, på engelsk disability-adjusted life years (DALYs). Det er et mål for, hvor mange leveår en befolkning mister, når mennesker må leve med nedsat livskvalitet og/eller dør tidligere end forventet som følge af sygdom (i dette tilfælde fødevarebårne infektioner).

Hjælp til at beregne globale tal 

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har igennem de sidste ti år arbejdet på at afdække den reelle, globale sygdomsbyrde for fødevarebårne sygdomme. Deres tal viser, at hvert år bliver hver tiende menneske på kloden syg af den mad, de spiser, og heraf mister 420.000 livet.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har bidraget til WHO’s arbejde i et internationalt forskerteam, der har beregnet antallet af sygdomstilfælde og dødsfald, der er forårsaget af ni bakterier, vira og parasitter, som ofte smitter gennem mad og typisk giver diarre. 

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har også stået i spidsen for et globalt studie, der vurderer, hvor stor en andel af disse sygdomme, der kan relateres direkte til indtag af forurenet mad.

Læs mere

DTU Fødevareinstituttets arbejde med at beregne den reelle sygdomsbyrde ved fødevareoverførte sygdomme er nærmere beskrevet i en artikel i tidsskriftet Pan European Networks Science & Technology: Foodborne diseases: under-reported?

Læs om instituttets arbejde med at rangordne tre forskellige fødevarebårne bakterier ud fra, hvad sygdomsbyrden indebærer for samfundet som helhed i en nyhed fra den 13. november 2014: Den reelle sygdomsbyrde ved fødevarebårne infektioner.

Instituttets arbejde med at beregne den globale sygdomsbyrde og udarbejde smittekilderegnskaber er også nærmere beskrevet i to videnskabelige artikler i tidsskriftet PLOS One: 

Aetiology-Specific Estimates of the Global and Regional Incidence and Mortality of Diarrhoeal Diseases Commonly Transmitted through Food.

World Health Organization Estimates of the Relative Contributions of Food to the Burden of Disease Due to Selected Foodborne Hazards: A Structured Expert Elicitation.

http://www.food.dtu.dk/temaer/helhedsvurderinger/beregning-af-den-reelle-sygdomsbyrde
22 JANUAR 2019