De humane mikroRNAer er store røde prikker. De fremmede mikroRNAer er mindre, lysere og i andre farver, som indikerer at de er tilstede i begrænset antal. Copyright: RNA, the Journal.

Kroppen optager ikke genetisk materiale fra vores mad

torsdag 23 feb 17

Kontakt

Claus Heiner Bang-Berthelsen
Postdoc
DTU Fødevareinstituttet

Et studie fra DTU Fødevareinstituttet finder ikke belæg for, at genetisk materiale fra vores mad bliver optaget i kroppen og derved får mulighed for f.eks. at ændre kroppens evne til at regulere kolesterol-stofskiftet eller påvirke immunsystemet.

I et nyt, stort studie kan forskere fra blandt andet DTU Fødevareinstituttet ikke finde belæg for den påstand, at genetisk materiale, fra det vi spiser, bliver optaget via tarmen og kommer i cirkulation i blodet, hvorfra det har mulighed for at ændre på kroppens funktioner.

Studiet er udført i samarbejde med forskerne fra Stockholm, Barcelona, Københavns Universitet og hospitaler i Region Hovedstaden. Det efterprøver konklusionen fra flere omdiskuterede studier, som de seneste år har opstillet den hypotese, at genetisk materiale fra fødevarer kan blive optaget i kroppen hos personer, som spiser fødevaren.

I et nyligt studie har forskere således fundet små regulatoriske RNAer (kaldet mikroRNA) fra ris i blodet hos mennesker og efterfølgende vist, at disse kan påvirke kroppens kolesterol-stofskifte. Et andet studie har fundet, at mikroRNA i modermælk kan påvirke nyfødtes immunsystem.

Studiet finder kun mikroRNA i små mængder
"Studiet viser, at genetisk materiale fra det, vi spiser, ikke bliver optaget i kroppen."

Det nye studie fra DTU Fødevareinstituttet og samarbejdspartnere består af to dele. I den ene del har forskerne lavet en analyse af offentligt tilgængelige mikro-RNA sekventeringsdata fra 824 humane blod- og vævsprøver for at se, om de indeholder genetisk materiale, der kan stamme fra fødevarer.

Analysen viser, at mikroRNA fra andre organismer end mennesker kun er til stede i 17% af vævsprøverne og i 69% af blodprøverne, men i forsvindende små mængder (0,001%) i forhold til den totale mængde mikroRNA i prøverne. Desuden stammer langt størstedelen af de fundne fremmede mikroRNA fra organismer, som mennesker yderst sjældent spiser, men som ofte bliver brugt i laboratorieeksperimenter og dyreforsøg såsom rotter og insekter.

I den anden del har forskerne undersøgt blodprøver fra dyr, som er blevet fodret med bestemte fødevarer for at se, om prøverne indeholder mikroRNA fra fødevaren. I prøverne har forskerne ikke kunnet finde bevis for, at mikroRNA fra foderet, var kommet i cirkulation i dyrenes blod.

”Studiet viser, at genetisk materiale fra det, vi spiser, ikke bliver optaget i kroppen. Hvis det var muligt at påvirke kroppens funktioner gennem mikroRNAer, fra det vi spiser, ville det potentielt gøre det muligt at udvikle tablet-baserede RNA-lægemidler med mikroRNA,” siger postdoc Claus Heiner Bang-Bertelsen fra DTU Fødevareinstituttet.

Laboratoriekontaminering

Både analysen og resultaterne af dyreforsøgene indikerer, at når fremmede mikroRNA er fundet i prøverne isoleret fra menneskers blod, skyldes det højst sandsynligt, at prøverne er blevet kontamineret med dyre- eller plantemateriale, som har været til stede i laboratoriet.

Det materiale, som er undersøgt i forsøget, er kopieret mange gange, for at der er nok materiale til ved sekventering at kunne aflæse den genetiske kode. Jo mindre udgangsmaterialet er, jo mere skal prøverne kopieres, hvorved risikoen for kontamineringer stiger, og dermed vil bare den mindste kontaminering gøre en stor forskel.

”En anelse snavs på en handske betyder meget mere, når man analyserer en prøvestørrelse på 0,1 mikrogram RNA end en, der er på ét mikrogram,” fortæller Claus Heiner Bang-Bertelsen.

I analysen har forskerne observeret, at forekomsten af fremmede mikroRNA optræder særskilt i de forskellige studer og ikke tilfældigt. Det bekræfter yderligere, at der er tale om laboratoriekontamineringer, for hvis de fremmede mikroRNAer var kommet fra fødevarer, skulle man forvente, at fundene svarer til, hvad de spiser, og at der således var større variation i fundene. 

DTU Fødevareinstituttet og samarbejdspartnernes konklusion er bakket op af andre studier, der ikke har kunnet gentage resultaterne fra forsøg, som har vist, at mikroRNA fra fødevarer har krydset over i blodstrømmen.

Læs mere

Undersøgelsen er nærmere beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet RNA: Survey of 800+ datasets from human tissue and body fluid reveals XenomiRs are likely artifacts (pdf).

http://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=b61ece38-7e7e-4b00-b91a-3ad6d7b1b60f
20 OKTOBER 2017