Photo: Colourbox.com

Brug af DNA-data til at skræddersy medicinsk behandling

torsdag 05 apr 18

Kontakt

Philipp Kirstahler
Ph.d.-studerende
DTU Fødevareinstituttet
35 88 71 83

Kontakt

Sünje Johanna Pamp
Lektor
DTU Fødevareinstituttet
35 88 63 54

En metode, som er videreudviklet på DTU Fødevareinstituttet bruger viden om sygdomsfremkaldende mikroorganismers DNA-profil til at sikre, at patienter får skræddersyet deres medicinske behandling.

Jo hurtigere årsagen til en infektion eller sygdom kan findes, jo hurtigere kan læger igangsætte den korrekte behandling og dermed forbedre udfaldet af behandlingen. En af disse sygdomme er endoftalmitis – en infektion i det indre øje, som bl.a. kan opstå i forbindelse med en operation for grå stær. Endoftalmitis kan resultere i blindhed, hvis ikke den bliver behandlet korrekt og hurtigt.

Forskning i et ph.d.-projekt ved DTU Fødevareinstituttet har vist, at brug af DNA-sekventering til at analysere væske fra øjet hurtigt kan producere værdifuld information om den specifikke organisme, der er årsag til endoftalmitis i den enkelte patient. Den viden kan bruges til at personalisere den medicinske behandling.

DNA-analyser er tidligere blevet brugt til at identificere sygdomsfremkaldende mikroorganismer. De anvendte metoder har dog haft forskellige begrænsninger, som bl.a. har ført til fejlagtig identifikation af årsagen til sygdomme.

Forbedret arbejdsgang
"På sigt vil fremgangsmåden kunne generere information, som gør det muligt hurtigt at finde frem til den præcise årsag til forskellige infektioner og sygdomme, så den medicinske behandling kan skræddersys til patienten."
Ph.d.-studerende Philip Kirstahler

Metoden til at identificere den organisme, der er skyld i en sygdom, er nu blevet forbedret i ph.d.-projektet. Forbedringerne handler dels om arbejdsgangen i laboratoriet, men i særdeleshed om at fjerne forkerte information fra den referencedatabase, som datastrenge fra patientprøverne bliver matchet mod.

Stort potentiale på sigt

”På sigt vil fremgangsmåden kunne generere information, som gør det muligt hurtigt at finde frem til den præcise årsag til forskellige infektioner og sygdomme, så den medicinske behandling kan skræddersys til patienten,” forklarer ph.d.-studerende Philip Kirstahler fra DTU Fødevareinstituttet.

”Metoden kan også afsløre, om sygdomsfremkaldende mikroorganismer er resistente over for bestemte typer antibiotika. Hvis en antibiotikabehandling er nødvendig, vil lægen dermed kunne bruge den viden til at vælge en type, som vil have en effekt. Det er samtidig med til at fremme en mere ansvarlig brug af antibiotika og til at mindske udviklingen af resistens,” uddyber lektor Sünje J. Pamp fra DTU Fødevareinstituttet.

”Evnen til hurtigt at kunne identificere sygdomsfremkaldende mikroorganismer er også kritisk vigtig for dyrlæger, landmænd og fødevareproducenter. De metoder, som DTU Fødevareinstituttet udarbejder, kan på sigt videreudvikles og bruges i disse sektorer til at forbedre dyresundheden og forhindre, at sygdomsfremkaldende mikroorganismer i dyr og fødevarer bliver overført til mennesker,” siger Sünje J. Pamp.

Læs mere

Studiet, som er udført i samarbejde med forskere fra DTU Fødevareinstituttet, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet Glostrup, er beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports: Genomics-Based Identification of Microorganisms in Human Ocular Body Fluid.

Læs mere om DNA-sekventering på DTU Fødevareinstituttets website og om, hvordan instituttets forskning indenfor DNA-sekventeringsteknikker er med til at fastsætte internationale standarder for påvisning, overvågning og studier af global spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistente bakterier.

http://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=A9160F5F-5BB9-41DA-9E42-3226FF2DC788&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Hormonforstyrrende-stoffer-fremskynder-rotters-overgangsalder
20 APRIL 2018