Photo: Colourbox.dk

Beregn kostreferenceværdier med nyt online værktøj

tirsdag 11 dec 18

Et nyt interaktivt værktøj fra EFSA giver adgang til information om, hvor store mængder af forskellige næringsstoffer folk har brug for i kosten.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har udviklet et nyt online værktøj, som hurtigt og nemt giver adgang til EFSA's referenceværdier for forskellige næringsstoffer i kosten (dietary reference value, DRV).

DRV Finder – som værktøjet hedder – er målrettet bl.a. ernærings- og sundhedspersonale, beslutningstagere, fødevareproducenter og forskere, der bruger disse værdier i deres daglige arbejde.

I DRV Finder kan brugere søge på befolkningsgruppe eller næringsstof, hvilket giver adgang til relevante data fra 32 videnskabelige vurderinger fra EFSA om kostreferenceværdier. Vurderingerne indeholder værdier for vand, fedtstoffer, kulhydrater, kostfiber, protein, energi samt 14 vitaminer og 13 mineraler.

Læs mere

DRV Finder er tilgængelig via EFSA’s website. Her ligger også en brugsvejledning til værktøjet samt svar på de mest hyppigt stillede spørgsmål.

Om kostreferenceværdier

Kostreferenceværdier er forskningsbaserede næringsstofreferencer for sunde befolkningsgrupper. 

Der er forskellige kostreferenceværdier for forskellige aldersgrupper og køn. Værdierne kan f.eks. bruges til at vurdere den ernæringsmæssige kvalitet af kostvaner til at udvikle retningslinjer for en sund kost eller til at fastsætte referenceværdier til mærkningsbrug.

http://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=8648CD21-5274-4DF1-A155-A003F6EDE0A6&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Kom-til-konference-om-foedevaresikkerhed-og-fuldgenomsekventering
23 JANUAR 2019