Foto: Mikal Schlosser

Q&A - Er tarmbakterier skyld i overvægt?

fredag 01 jun 18

Kontakt

Tine Rask Licht
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 71 86
Udforskningen af tarmbakterier er eksploderet de seneste ti år. Forskerne undersøger, hvilken rolle bakterierne spiller i vores sundhed, herunder hvordan de påvirker vores vægt. Professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet har været med i forskningen fra starten.

q: Kan bakterier have indflydelse på vores vægt?

a: Ja, det tyder den nyeste forskning på. Vi ved, at der er forskel på, hvor gode bakterierne er til at trække næring ud af kosten. Det har vi vist gennem forsøg på DTU Fødevareinstituttet, og der er andre studier, der har vist det samme. I vores forsøg kunne vi bekræfte, at tarmbakteriesamfund fra overvægtige var bedre til at omsætte kostfibre end bakteriesamfund fra normalvægtige. Det vil sige, at bakterierne kan have direkte indflydelse på vores evne til at udvinde energi fra maden. Det er dog vigtigt at forstå, at bakterierne kun bidrager med en mindre del (måske 5-10 pct.) af vores energiomsætning. De kan derfor ikke være den eneste grund til overvægt.

q: Har overvægtige mennesker specielle tarmbakterier?

a: Nej, ikke nødvendigvis. Men bakteriesamfundet i deres tarme – som også kaldes for tarmens mikrobiota – kan have en anden sammensætning af bakteriearter, hvor nogle arter er mere dominerende. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er ensbetydende med, at bakterierne er årsagen til, at de er blevet overvægtige. Tarmens mikrobiota er et resultat af den kost, vi spiser. Måske skyldes den særlige sammensætning af tarmens mikrobiota hos overvægtige især, at de har andre kostvaner – kostvaner, som har gjort dem overvægtige og samtidig har medvirket til vækst af bestemte bakteriearter.

q: Kan overvægtige tabe sig ved at ændre mikrobiotaen?

a: Mig bekendt er der ingen videnskabeligt underbyggede eksempler på, at man kan ændre på overvægtiges tarmbakterier, så de taber sig. Ikke medmindre de ændrer deres kost, men det er jo ikke nyt, at kostændringer kan føre til vægttab. Det viser sig, at tarmens mikrobiota er utrolig stabil gennem hele vores liv. Den er færdigdannet i fireårsalderen. Hvert individ har ca. 160 bakteriearter i tarmen ud af de 5-600 forskellige arter, som vi ved forekommer i human afføring. Hvis du laver drastiske ændringer i din kost, kan du ændre en smule på mikrobiotaen i din tarm. Men dine prøver fra før og efter kostændringen vil stadig ligne hinanden mere, end hvis du sammenligner din prøve med en anden persons. Tarmens mikrobiota er omtrent lige så individuel som et fingeraftryk.

q: Hvordan kan bakterierne regulere appetitten?

a: Tarmen er nært koblet til både immunsystemet, hormonsystemet og nervesystemet. Bakterierne kan bl.a. kommunikere med disse systemer gennem stoffer, de udskiller, som interagerer med receptorer i tarmvæggen. Det kan starte bestemte reaktioner i immun- og hormonsystemet. Bakteriernes produkter, metabolitter, kan også blive optaget gennem tarmvæggen og videre ud i blodbanen. Metabolitterne kan på den måde fungere som signalstoffer, der påvirker receptorer i andre organer som f.eks. hjernen eller leveren. Bakteriernes overfladestruktur kan også genkendes af receptorer på indersiden af tarmen og på den måde starte en respons i kroppen.

q: Hvad er de største udfordringer i jeres forskning?

a: Det er et meget nyt forskningsområde, som er blomstret op som følge af helt nye metoder inden for gensekventeringsteknologien. Vi har kun taget de første, meget spæde skridt til at afdække, hvilken rolle tarmens mikrobiota spiller for vores sundhed. Tarmbakteriernes interaktion med kroppens systemer er utrolig kompleks, og bakterierne indgår i masser af mekanismer, som vi slet ikke har forstået endnu. Der er meget fokus på tarmbakterier, og det kan være svært at formidle til offentligheden, at selvom tarmbakterier sommetider kan være en del af problemet, er de nok sjældent hele forklaringen. Jeg har set en madblogger skrive, at vi bare kunne spise flødeskumskager, fordi overvægt skyldes tarmbakterier. Men hvis man gerne vil tabe sig, er det nok en dårlig idé med flødeskumskager, uanset hvordan ens tarmbakterier er skruet sammen.

q: Hvor er vi om ti år?

a: Jeg tror, at vi muligvis kan bruge målinger af tarmens mikrobiota som et diagnostisk redskab til at fange sygdomme tidligere end ellers. Måske er vi også blevet i stand til at give mere individuelle råd om både kost og medicin, som er optimeret i forhold til den enkeltes mikrobiota. F.eks. vil vi måske kunne sige, hvem der kan få glæde af hvilken probiotika (bakterier i pilleform), og vi vil kunne udvikle bedre strategier for forebyggelse og behandling, som er baseret på ændringer i tarmens bakteriesamfund. Jeg tvivler på, at vi kan kurere depression eller overvægt ved at ændre på tarmens mikrobiota.

Forskningen på DTU

  • Professor Tine Rask Licht er leder af Forskningsgruppen for Bakterier, Sundhed og Allergi på DTU Fødevareinstituttet

  • Gruppens forskning i tarmens mikrobiota omfatter studier af effekter af kost og kostkomponenter på tarmens bakteriepopu lation og heraf afledte effekter på immunsystem og metabolisme.

  • Gruppen indgår desuden i en række større samarbejder inden for mikrobiomforskning. Her bidrager gruppen med sekventeringsbaserede analyser af tarmens bakteriesamfund, dyrkningsafhængige forsøg, forsøg med design af tarmmikrobiota i oprindeligt kimfri dyr og forsøg rettet mod forståelse af bakteriernes fysiologiske tilstand og dennes betydning i de komplekse bakterielle samfund.

  • Tine Rask Licht indgår også i et nyt forskningsprojekt sammen med Anja Boisen, professor ved DTU Nanotech og leder af grundforskningscentret IDUN, der skal undersøge, om man kan forbedre sundheden gennem små kapsler med bakterier til tarmsystemet. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Se også:
food.dtu.dk
idun.dtu.dk

http://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=349400CD-ACB1-465E-B9F1-21F21E0CD804&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Bisphenol-A-i-lave-doser-kan-paavirke-saedkvalitet-brystvaev-og-adfaerd
25 JUNI 2018