Antibiotikaresistens

Colistinforbruget er steget i 2016, men faldet markant i 2017

torsdag 12 okt 17
|

Kontakt

Flemming Bager
Afdelingschef
DTU Fødevareinstituttet
35 88 69 96

Trods en lille stigning fra 2015 til 2016 i landbrugets forbrug af det for mennesker vigtige antibiotikum colistin, udgør det mindre end 1% af det samlede veterinære antibiotikaforbrug. Det viser tal fra DANMAP overvågningen, som Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet står bag. Nye regler for brug af colistin, som er indført i april 2017, har dog ført til et markant fald i forbruget.

I slutningen af 2015 blev der i colibakterier påvist et nyt gen, der medfører resistens overfor antibiotika af typen colistin. Det nye resistensgen kan overføres til andre bakterier - også bakterier af andre arter - hvilket formodentlig gør genet i stand til at sprede sig hurtigt. Siden fundet har myndigheder verden over arbejdet på at reducere landbrugets brug af colistin for at bremse udviklingen af colistin-resistente bakterier.

Stoffet er et af få tilbageværende alternativer i behandling af alvorlige infektioner med multiresistente bakterier i mennesker og er dermed et såkaldt kritisk vigtigt antibiotikum.

Indtil fundet af genet har Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning anbefalet colistin til behandling af diarre hos svin. I modsætning til et generelt fald i antibiotikaforbruget til svin er colistin forbruget mere end fordoblet fra cirka 400 kilo i 2009 til 864 kilo i 2016. Colistinforbruget udgør mindre end 1% af det samlede antibiotikaforbrug og er næsten udelukkende brugt til fravænningsgrise.

Forbruget vil svinde ind under nye regler

I april 2017 har Fødevarestyrelsen indført nye regler for, hvordan en landmands antibiotikaforbrug beregnes. Med de nye regler bliver colistin vægtet med faktor 10 på lige fod med de andre kritisk vigtige antibiotikatyper cefalosporiner og fluorkinoloner.

Foreløbige tal viser, at ændringen har medført en markant reduktion i forbruget af colistin.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har i 2016 sat en målsætning om, at landbruget i EU-medlemslandene maksimalt bruger 5 milligram colistin per kilo biomasse. Biomasse er en betegnelse for den samlede vægt af alle levende og slagtede produktionsdyr i et land. Dansk landbrug ligger allerede langt under denne anbefaling, og er et af de lande i Europa, der bruger mindst colistin beregnet i forhold til biomassen af dyr. 

Læs mere

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

Fakta om antibiotikaresistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt. 

Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Smalspektrede og bredspektrede antibiotika

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen.

Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kritisk vigtige antibiotika

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika er udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. 

Disse typer inkluderer blandt andet carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner og fluorkinoloner.

http://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=1EE54064-6936-4754-A1BC-BDC3A67254BF
13 DECEMBER 2017