En forskningsbaseret efteruddannelse på kandidatniveau til dig, der ønsker at optimere dine kompetencer i arbejdet med fødevarers kvalitet, sikkerhed og ernæring.
Hvad lærer man?
Den hastige teknologiske udvikling og øget globalisering inden for fødevaresektoren har stor betydning for fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Forarbejdnings- og produktionsmetoder skal sikre, at fødevarerne bevarer såvel deres velsmag og ernæringsmæssige værdi, og fødevarerne – import såvel som egenproduktion - skal være sikre og fri for sygdomsfremkaldende bakterier og uønskede stoffer, der kan skade forbrugeren.
På masteruddannelsen kommer du i praktisk og teoretisk berøring med alle de relevante fagområder i produktionskæden, på den politiske arena og ude blandt forbrugerne. Du vil i vidt omfang få mulighed for at tage direkte udgangspunkt i dit daglige arbejde.
Samarbejde
Masteruddannelsen i Fødevarekvalitet og -sikkerhed bliver udbudt i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Hvem er målgruppen?
Master i Fødevarekvalitet og -sikkerhed er målrettet deltagere med en teknisk- naturvidenskabelig baggrund, som til dagligt arbejder i eller med fødevaresektoren. Uddannelsen er relevant, både hvis du arbejder i den private sektor med kontrol af kvalitet og sikkerhed, produktion eller distribution af fødevarer, og hvis du arbejder i den offentlige sektor med eksempelvis kontrol, regulering eller undervisning inden for fødevareområdet.
Hvor lang tid tager det?
Uddannelsen tager 3 år på deltid og er tilrettelagt, så den kan gennemføres sideløbende med almindeligt erhvervsarbejde. Ønsker man ikke at følge hele uddannelsen, kan kurserne også følges enkeltvis.
Ansøgningsfrist
Løbende
Studiestart
12. august 2013
Hvad koster det?
Masteruddannelsen koster ca. 100.000 kr. som betales løbende i takt med, at man tilmelder sig de enkelte kurser. Ansatte i staten har mulighed for støtte gennem Kompetencefonden. For ikke-EU/EØS statsborgere er der særlige regler angående deltagerbetaling.
Priser for de enkelte kurser
|
Kursustitel |
Dato for kurset |
ECTS-point |
Pris i kroner |
|
Fødevarekompleksets Aktører |
12 august-14. oktober 2013
(udbydes også via Copenhagen Summer University) |
6 |
18.500 |
|
Kvalitet af Råvarer |
26. januar-21. marts 2014 |
6 |
11.250 |
|
Forarbejdningsprocesser |
14 april-15. juni 2014 |
6 |
11.250 |
|
Mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed |
1. september-30. november 2014 |
9 |
16.250 |
|
Risikoanalyse af fødevarebårne kontaminanter |
1. februar-30. april 2015 |
9 |
16.250 |
|
Valgfrit modul, maks. 9 ECTS-point |
|
Eftersporing af fødevareudbrud |
|
4 |
|
|
Mastermodul (speciale) 15-20 ECTS point, kr. 13.500-18.000 |
Mere information om tilmelding og kursusindhold
Læs mere på uddannelsens hjemmeside her.
Har du spørgsmål om masteruddannelsen, kan du kontakte studielederen:
Lektor Jesper Lassen, jlas@foi.dk, tlf. 35333010, Københavns Universitet