Mit primære
arbejdsområde er overvågning og bekæmpelse af zoonoser, dvs.
sygdomme der kan smitte mellem dyr og
mennesker. Danmark
har en lang tradition for zoonoseovervågning og bekæmpelse og
mange overvågningsdata fra hele fødevarekæden fra jord til bord.
Jeg arbejder med at sammenfatte og fortolke disse data til brug
for arbejdet med at nedbringe antallet af mennesker, der bliver
syge af fødevarebårne infektioner som Salmonella og
Campylobacter. Jeg opgør og bearbejder data, og
anvender dem herefter f.eks. til rådgivning af myndighederne i
forbindelse med etablering og justering af handlingsplaner mod
zoonoser og evaluering af handlingsplanernes effekt.
Data fra
zoonoseovervågningen er desuden en centrale i afdelingens
forskning. Jeg forsker i risikofaktorer
for zoonoser hos mennesker og husdyr og i metoder til
forebyggelse og bekæmpelse af disse infektioner. I forskningen
indgår f.eks. risikovurdering og en lang række epidemiologiske
metoder, herunder case-kontrol-undersøgelser.
Endelig arbejder jeg med
eftersporing af kilder til fødevarebårne udbrud hos
mennesker.
|