Danmark er blevet udråbt som foregangsland inden for resistensovervågning og begrænsning af antibiotikaforbruget i landbruget, senest ved en international EU-konference om antibiotikaresistens, som blev holdt under det danske EU-formandskab i marts 2012.
Historisk lavt antibiotikaforbrug til svin
Cirka 80% af det veterinære antibiotikaforbrug går til svineproduktion og derfor er det primært forbruget til svin, som bestemmer den overordnede udvikling i forbruget. I 2011 skete et markant fald i brug af antibiotika i svineproduktionen på 30% per produceret svin sammenlignet med 2010. Årsagen til faldet er sandsynligvis Fødevarestyrelsens indførelse af ”Gult kort”-ordningen den 1. december 2010. Faldet i forbruget begyndte allerede fra juli 2010, hvor ordningen blev annonceret.
Fra 2002-2009 steg forbruget 47% per produceret svin, den stigende kurve er nu knækket. Med det markante fald i antibiotikaforbruget i 2011 er forbruget af antibiotika per produceret svin tilbage på samme niveau som i 2001-2002.
”Det er positivt, at den stigende kurve over forbruget af antibiotika til svin, nu er knækket. Skal svineproducenterne fastholde den positive udvikling, vil det være nødvendigt fortsat at prioritere sygdomsforebyggende tiltag”, siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.
Fluorkinoloner og cefalosporiner er nogle af de antibiotika, som er mest kritisk vigtige til behandling af livtruende infektioner hos mennesker. Derfor er det særligt vigtigt ikke at benytte de stoffer til dyr. Forbruget til svin af de to kritisk vigtige antibiotika er i 2011 tæt på nul. Årsagerne er, at brugen af fluorkinoloner i landbruget har været lovreguleret siden 2002, og at svineproducenterne i juli 2010 indførte et frivilligt stop for brugen af cefalosporiner.
Stigende antibiotikaforbrug hos kæledyr
I Danmark har der været mindre fokus på regulering af forbruget af antibiotika til kæledyr end til produktionsdyr. Over halvdelen af fluorkinoloner udskrevet til dyr i Danmark bliver anvendt til kæledyr og heste. Bredspektrede cefalosporiner bliver desuden ikke brugt til fjerkræ og svin, men forbruget til kæledyr målt i antal doser per dyr er cirka fem gange højere til kæledyr end til behandling af kvæg.
Fra 2005 til 2011 er forbruget af antibiotika i form af tabletter til hunde og katte steget med 36%. Brugen af det bredspektrede antibiotikum amoxacillin-clavulansyre er steget med 80%. Amoxacillin-clavulansyre er langt det mest almindeligt anvendte antibiotikum til kæledyr og udgjorde i 2011 91% af det veterinære forbrug af antibiotikummet.
”Vi kender i øjeblikket ikke udbredelsen af antibiotikaresistens hos kæledyr i Danmark. Det høje forbrug af især bredspektrede antibiotika til kæledyr indebærer en risiko for, at der er tale om en betydelig kilde af resistente bakterier hos kæledyr, der kan spredes til mennesker”, siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.
EU-rådsbeslutninger under det danske formandsskab
I forbindelse med det nyligt afsluttede danske EU-formandskab var antibiotika et væsentligt fokusområde. Arbejdet ledte til vedtagelse af en række anbefalinger og konklusioner i Rådet for Den Europæiske Union med henblik på at begrænse forbruget af antibiotika og udvikling af resistens både humant og veterinært i Europa. Rådsbeslutningerne omfattede blandt andet en anbefaling om at udvikle og udsende vejledninger for brugen af antibiotika både til dyr og mennesker.
”De seneste tal fra DANMAP understreger vigtigheden af også at udarbejde officielle behandlingsvejledninger og andre tiltag for at begrænse brugen af især bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika til både kæledyr og heste”, siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.
Kontakt
DTU Fødevareinstituttet
Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, tlf. 35 88 70 78
Seniorforsker Yvonne Agersø, tlf. tlf. 23 65 32 55
FAKTA
Antibiotikaforbrug til dyr
Antibiotikaforbruget til dyr udgjorde 108 ton i 2011 mod 127 ton i 2010. Faldet skyldes det kraftige fald i forbruget til svin. Antibiotikaforbruget til svin udgør 77% af det samlede antibiotikaforbrug til dyr, mens kvæg udgør 14%, fjerkræ 0,7%, pelsdyr 4%, fisk 3% samt heste og kæledyr 3%. Den store andel til svin skyldes især, at svin udgør over 80% af kødproduktionen i Danmark.
Til hund og kat er forbruget af antibiotika til brug gennem munden (orale præparater) steget med 36% til 4,3 ADDkg per kg levende vægt i 2011 (ADDkg er dagsdosis til behandling af 1 kg dyr, kg levende vægt er mål for populationens størrelse) sammenlignet med niveauet i 2005 på 3,2 ADD kg per kg levende vægt.
Brugen af 3. og 4. generations cefalosporiner til kæledyr udgjorde 0,32 ADDkg per kg levende vægt i 2011. Til sammenligning bruges til kvæg 0,06 ADDkg cefalosporin per kg levende vægt til systemisk behandling (behandling af hele dyret), mens det stort set ikke bruges til svin og fjerkræ.
Brugen af fluorkinoloner til kæledyr udgjorde i 2011 0,22 ADDkg/kg levende vægt.
Bakteriers forsvar mod antibiotika er resistens
Antibiotikabehandling har til formål at dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier, men kan også
medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens over for antibiotikummet.
Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.
Bredspektrede antibiotika
Antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang.
Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved, hvilke bakterier der forårsager en infektion. Men ulempen ved de bredspektrede antibiotika er, at de også dræber nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen. Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.
Kritisk vigtige antibiotika
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udpeget en række forskellige typer antibiotika som kritisk vigtige, det vil sige som det eneste eller et af de få antibiotika, der kan bruges til behandling af alvorlige infektioner hos mennesker. Det er derfor særligt vigtigt ikke at overforbruge de kritisk vigtige antibiotika. Flourkinoloner og 3.-4. generations cefalosporiner tilhører gruppen af særligt kritisk vigtige antibiotika. De to antibiotika bruges også til dyr.
”Gult kort”-ordningen
Fødevarestyrelsen indførte ordningen per 1. december 2010. Ordningen er rettet mod svinebesætninger med højt antibiotikaforbrug per svin. Gult kort indebærer blandt andet påbud om at reducere forbruget under en fastsat grænseværdi og mulighed for kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen betalt af besætningsejeren. Reducerer besætningsejeren ikke forbruget inden for 9 måneder, følger yderligere påbud og sanktioner.
Find mere information om ”Gult kort”-ordningen på www.fvst.dk.
DANMAP 2011
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten for 2011, der i år er udkommet for 16. gang. Hvert år opgør rapporten forbrug af antibiotika og forekomst af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag rapporten står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut.
DANMAP-rapporten er tilgængelig i pdf på DANMAPs website www.danmap.org.
Læs mere om DANMAP-programmets resultater i folderen: Data for action - The Danish approach to surveillance of the use of antimicrobial agents and the occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark.