|  |
Pressemeddelelser fra DTU Fødevareinstituttet
|
Foråret er over os, og alle de grønne planter i naturen begynder at spire. Trenden er, at danskerne skal ud i naturen og plukke planter og bær, fordi de er sunde. Men det er ikke altid tilfældet. Flere planter og bær kan forveksles med giftige planter eller skal tilberedes, før de er ufarlige at spise. Hør mere på DTU Fødevareinstituttets seminar den 16. maj.
Selv om de fleste europæiske lande har noget af det sikreste drikkevand i verden, er forurenet drikkevand stadig årsag til sygdomsudbrud. Et nyt europæisk projekt – Aquavalens – har fået 67 millioner kroner fra EU til at udvikle og implementere billigere og hurtigere metoder til at påvise sygdomsfremkaldende organismer i drikkevand, inden de gør mennesker syge. DTU Fødevareinstituttet og DTU Miljø er partnere i projektet, som bliver ledet af East Anglia Universitetet i Storbritannien.
Unge storforbrugere af energidrikke drikker omkring 50% mere end voksne storforbrugere. Det viser en undersøgelse af indtaget af energidrikke i 16 EU-lande fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. En kommende undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med COOP skal kortlægge det stigende forbrug af energidrikke i Danmark for Fødevarestyrelsen.
DTU Fødevareinstituttet er den 27. og 28. februar 2013 vært for et internationalt møde med 170 deltagere fra hele verden om global sygdomsbekæmpelse under initiativet kaldet Global Microbial Identifier. Initiativet er baseret på revolutionerende ny teknologi, som kan skabe den største ændring i bekæmpelse af infektioner siden opdagelsen af penicillinen.
Fluenet for ventilationen til kyllingehuse kan reducere forekomsten af den sygdomsfremkaldende bakterie campylobacter i kyllingeflokke med trefjerdedele i sommerhalvåret. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, som netop er offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift Emerging Infectious Diseases.
Fiskeolier til mennesker skal være lavet af friske fisk, gennemgår en produktionsproces, som gør olien fri for mikroorganismer, og har sundhedsgavnlige effekter. DTU Fødevareinstituttet svarer i et fagligt notat og udsendelser i Danskernes Akademi på de spørgsmål, DR’s program Kontant har rejst om produktion og kvalitet af fiskeolier på det danske marked.
Mange danskere er optaget af, hvorfor mange børn og unge er overvægtige. Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem højt indtag af tomme kalorier og fastfood og antallet af overvægtige børn og unge. Det fremgår af en populærvidenskabelig artikel fra DTU Fødevareinstituttet, som beskriver de mest betydningsfulde faktorer, der har indflydelse på børn og unges overvægt.
Der er ingen sammenhæng mellem proteiners stabilitet overfor nedbrydning i mavetarmkanalen og deres allergifremkaldende potentiale. Selv fragmenter af et fordøjet protein kan fremkalde fødevareallergi. Det viser et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet.
Danmark er i førertrøjen på den internationale scene, når det gælder indsatsen for at bekæmpe salmonella og forekomsten af antibiotikaresistente bakterier. Succeserne skyldes en kombination af unikke videnskabelige metoder og samarbejde på tværs af sektorer. Det viser en journalistisk analyse af, hvilke faktorer der har påvirket den danske indsats inden for bekæmpelse af salmonella og antibiotikaresistens siden 1990’erne, som virksomheden Kontrabande har udarbejdet på opdrag fra DTU Fødevareinstituttet.
Forebyggelse af sygdomme, som overføres fra dyr og fødevarer til mennesker, kræver samarbejde og overvågning på tværs af sektorer – en såkaldt One Health tilgang. Det viser de DANIDA-finansierede projekter, der bliver præsenteret på et seminar den 31. oktober 2012 om One Health i et ulandsperspektiv. Seminaret er arrangeret af DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet, og indledes af udviklingsminister Christian Friis Bach.
DTU Fødevareinstituttet og DTU Systembiologi inviterer til symposium og diskussion af biologisk aktive stoffer fra marine bakterier den 15. – 16. november 2012. Tilmeldingsfrist er den 1. november.
DTU Fødevareinstituttet har vurderet et fransk studie af effekten på rotter ved indtagelse af gensplejsede majs og sprøjtemidlet Roundup. DTU Fødevareinstituttet konkluderer, at studiet ikke lever op til de videnskabeligt accepterede standarder.
Flere danskere blev smittet med MRSA-bakterier i 2011, og antallet er det højeste i over 25 år. Stigningen ses primært hos ellers raske personer uden relation til hospitaler. Selv om antallet af MRSA positive svinebesætninger er på samme niveau som i 2010, findes markant flere svin ved slagtning med den såkaldte svine-MRSA, og antallet af mennesker smittet med svine-MRSA stiger fortsat. Det viser DANMAP-rapporten for 2011.
I de seneste år har der både i Danmark og internationalt været øget fokus på frugt og grønt som kilde til fødevareoverførte sygdomme hos mennesker. DTU Fødevareinstituttet vurderer, at effektiv forebyggelse af sygdomme hos mennesker fra forurenet frugt og grønt bør ske så tæt på kilden som muligt. Men der mangler stadigvæk viden om, præcis hvilke typer frugt og grønt, der er de største kilder til smitte med sygdomsfremkaldende bakterier.
Næsten halvdelen af prøverne fra importeret kyllingekød indeholder ESBL-bakterier, og niveauet er for første gang næsten lige så højt i det danske kyllingekød. Derimod er forekomsten i danske svin faldet markant, siden landbruget stoppede med at bruge cefalosporiner til svin. Det viser tal fra årets DANMAP-rapport 2011. ESBL-bakterier er resistente overfor antibiotika, der er kritisk vigtige i behandlingen af livstruende infektioner hos mennesker.
Det samlede forbrug af antibiotika per svin er markant lavere i 2011 end i 2010. Men samtidig stiger forbruget af bredspektrede antibiotika til kæledyr. Det viser DANMAP-rapporten for 2011.
Anders Permin er ny viceinstitutdirektør i DTU Fødevareinstituttet fra 1. september 2012. Han kommer fra en stilling i GTS-instituttet DHI, som leder af Afdelingen for miljø og toksikologi.
Nye antimikrobielle stoffer har potentiale til at bekæmpe multiresistente bakterier, viser ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet. Perspektivet med Line Hein-Kristensens ph.d.-projekt er, at en ny type kemisk fremstillede antimikrobielle stoffer kan blive et fremtidigt alternativ til konventionelle antibiotika.
En kost baseret på de 8 kostråd kan klimaoptimeres væsentligt ved et bevidst fødevareforbrug. Hvis danskerne undgår at overspise, begrænser madspildet, nedsætter kødforbruget og spiser årstidens grove grøntsager, kan det lette CO2-belastningen. Det peger en ny undersøgelse på, som DTU Fødevareinstituttet har lavet i samarbejde med Århus Universitet og DTU Management.
På verdensplan er forbruget af antibiotika til dyr næsten dobbelt så stort som forbruget til mennesker. Danmark har siden midten af 90'erne reduceret forbruget til dyr med 60%, uden at landbrugets produktion er faldet. Professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet giver i en kommentar til tidskriftet Nature sin forklaring på de gode danske erfaringer.
Campylobacter er den bakterie, som er årsag til de fleste fødevareoverførte sygdomme i Danmark. Hvilke kilder infektionerne stammer fra, har et ph.d.-projektet fra DTU Fødevareinstituttet forsøgt at kortlægge. Det kan på sigt hjælpe myndighederne med at bekæmpe campylobacterinfektioner hos mennesker.
I 2011 faldt antallet af danskere, der blev syge af salmonella, til det laveste niveau siden 1980’erne. For første gang i mere end 17 år kunne ingen salmonellatilfælde tilskrives kyllinger, og antal tilfælde fra æg var rekordlavt. Det viser den årlige rapport om forekomsten af sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker, fra Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet.
DTU Fødevareinstituttet har vurderet de mulige giftvirkninger ved at spise ramsløg, som de seneste år er blevet populært at indsamle og spise i Danmark. Umiddelbart indeholder ramsløg ingen stoffer, der er giftige for mennesker, men ramsløg kan forveksles med giftige planter. Særligt inden blomstring kan bladene fra ramsløg forveksles med høsttidsløs og liljekonval. I udlandet er flere forgiftningstilfælde rapporteret med dødelig udgang i forbindelse med sådanne forvekslinger.
I fremtiden skal matematiske computermodeller hjælpe forskerne til at vurdere risikoen ved kombinationseffekter af kemiske stoffer i fødevarer. Modellerne vil bidrage til at forbedre vurderingen af de kemiske stoffers effekt i vores kroppe. Det er perspektiverne i et ph.d.-projekt, Trine Klein Reffstrup har afsluttet i DTU Fødevareinstituttet.
De danske erfaringer med overvågning og kontrol af antibiotikaforbrug og -resistens bliver i stigende grad brugt som det gode eksempel i udlandet. Danmark var det første land i verden, hvor antibiotiske vækstfremmere til dyr blev forbudt på et videnskabeligt grundlag, og hvor en national jord-til-bord overvågning blev etableret. DTU Fødevareinstituttet var med fra starten og har de sidste 15 år forsket på området og deltaget i overvågningen af antibiotikaforbrug og –resistens.
Den resistente stafylokokbakterie, såkaldt svine-MRSA, der i stigende grad forårsager infektioner i mennesker, ser ud til oprindeligt at stamme fra mennesker. I den oprindelige form har bakterien været følsom overfor antibiotika, men har udviklet resistens efter den har skiftet vært fra mennesker til svin. Det har danske forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut i samarbejde med amerikanske kolleger vist ved at sammenligne den komplette arvemasse fra stafylokokbakterier fundet i svin og mennesker.
Udvalgte fibertyper fra sukkerroer og kartofler kan få tarmens mælkesyrebakterier til at gro, viser resultater fra et ph.d.-projekt fra DTU Fødevareinstituttet. Det kan være godt nyt for patienter med sygdommen blødende tyktarmsbetændelse. Bakterierne menes nemlig at kunne hæmme betændelsestilstanden og mildne sygdomsforløbet. Perspektivet er inden for fem år at foretage de første test med de specielle fibre på mennesker.
Jørgen Schlundt er ny institutdirektør i DTU Fødevareinstituttet. Han har det seneste halvandet år været ansat som vicedirektør i instituttet. Inden da kom han fra en stilling som direktør for fødevaresikkerhed i Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
|