Flere muligheder for at høre nyt om EFSA’s arbejde

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, tilbyder forskellige måder, hvorpå interesserede kan holde sig ajour med organisationens arbejde.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har optimeret organisationens nyhedsflow, så interesserede kan blive opdateret om nyt via forskellige nyhedsservices.

Det ugentlige nyhedsbrev, EFSA Highlights, opsummerer nyheder fra EFSA’s website og indeholder blandt andet videoer, fakta om fødevarerelaterede emner, annoncering af arrangementer og begivenheder samt links til nye publikationer.

Det månedlige nyhedsbrev, EFSA Journal, indeholder en liste over de videnskabelige resultater, der er offentliggjort i den forgangne måned.

Det er også muligt at blive opdateret om EFSA’s arbejde ved at abonnere på organisationens e-mail notifikationer. Man kan selv vælge, hvilke arbejdsområder man vil underrettes om og hvor ofte pr. e-mail - hver gang der er nyt, en gang om dagen eller ugentligt.

En af EFSA’s kerneaktiviteter er at udarbejde risikovurderinger, som dækker hele jord-til-bord fødekæden. EU-Kommissionen og medlemslandende bruger rapporternes anbefalinger til at træffe beslutninger på et videnskabeligt grundlag, der kan sikre at forbrugere i Europa har adgang til sunde og sikre fødevarer.

Læs mere 

Læs om mulighederne for at høre nyt på EFSA’s website.

.