Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Kom i erhvervspraktik på DTU Fødevareinstituttet

Kender du en dygtig folkeskoleelev, der interesserer sig for fødevarer? Så er det nu muligt at søge om at komme i praktik hos DTU Fødevareinstituttet i uge 9.

I uge 9 har 12 dygtige folkeskoleelever mulighed for at komme i praktik på DTU Fødevareinstituttet. I løbet af ugen kommer eleverne rundt i instituttets afdelinger, hvor ansatte med forskellig faglig baggrund fortæller om deres forskning og rådgivning til myndigheder.

Eleverne skal udføre praktiske forsøg i laboratoriet og regne på resultaterne, se på næringsindhold i slik og sodavand, være detektiv og opklare et sygdomsudbrud, som stammer fra fødevarer. Under praktikken hører de også mere om, hvordan forskere kan bruge computermodeller til at finde ud af, hvilke skadelige effekter et stof har og de lærer om, hvordan instituttet arbejder med at udvikle nye teknologier til at forarbejde fødevarer.

Læs mere

Du kan læse mere om erhvervspraktik, og hvordan man søger for at komme med på siden Erhvervspraktik for folkeskoleelever.