Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Invitation til Europæisk Antibiotikadag 2014

Fødevaresikkerhed Fødevarer, fisk og landbrug Bakterier og mikroorganismer

I forbindelse med den Europæiske Antibiotikadag inviterer parterne bag den danske overvågningsrapport DANMAP til seminar den 18. november 2014 i Lyngby på DTU. Seminaret sætter fokus på humant og veterinært antibiotikaforbrug samt resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker i Danmark og markerer starten på en national antibiotikakampagne. Minister for Sundhed og Forebyggelse Nick Hækkerup åbner seminaret.

Den Europæiske Antibiotikadag bliver for syvende år i træk holdt i hele Europa den 18. november 2014 for at øge kendskabet til de risici, der er forbundet med uhensigtsmæssig og unødig brug af antibiotika. I forbindelse med dagen inviterer parterne bag den danske overvågningsrapport DANMAP til et seminar om antibiotikaforbruget i Danmark.

Seminaret bliver åbnet af Minister for Sundhed og Forebyggelse Nick Hækkerup og inviterede oplægsholdere vil fortælle om nogle af myndighedernes seneste initiativer indenfor området, deriblandt en national antibiotikakampagne, som skal sætte på korrekt brug af antibiotika til behandling af luftvejsinfektioner hos børn. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut vil også præsentere resultaterne fra årets DANMAP-rapport, som hvert år opgør forbrug af antibiotika til dyr og mennesker samt forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker i Danmark. Seminaret slutter med oplæg om aktuelle resistensproblematikker og -metoder.

Program

Download programmet til seminaret (pdf). 

Tid

Tirsdag den 18. november 2014, klokken 13.00-16.00

Sted

DTU Lyngby Campus
Bygning 308, Auditorie 12
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby

Tilmelding til seminaret

Tilmeld dig seminaret her senest tirsdag den 11. november 2014.

Læs mere

Bag DANMAP-programmet står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten  bliver udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Den årlige Europæiske Antibiotikadag er organiseret af Det Europæiske Center for Forebyggelse og Bekæmpelse af Smitsomme Sygdomme (ECDC). Læs mere om dagen på ECDC's hjemmeside.