Photo: Colourbox.com

Pesticidrester i kosten 2. kvartal 2015

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed

Af alle prøver af frugt, grøntsager og korn, som er analyseret for sprøjterester i forbindelse med den danske pesticidkontrol fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet for 2. kvartal 2015, udgør én prøve en sundhedsmæssig risiko. Som en konsekvens er varen tilbagekaldt fra det danske marked.

DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen rapporterer hvert kvartal resultater fra den danske pesticidkontrol. Den kvartalsvise rapportering omfatter i 2. kvartal 2015 resultater fra 534 stikprøver af frisk og dybfrossen frugt og grøntsager samt korn – både konventionelt eller økologisk dyrket.

Opgørelsen fra 2. kvartal 2015 viser, at ingen af de påviste sprøjterester i frugt, grøntsager og korn udgør en sundhedsmæssig risiko bortset fra én prøve af udenlandske vinduer, som er blevet tilbagekaldt fra markedet.

Resultaterne fra kvartalsrapporterne vil blive rapporteret mere indgående senere på året i Fødevarestyrelsens årlige rapport om pesticidrester i fødevarer, som DTU Fødevareinstituttet bidrager til. Den årlige rapport indeholder også data for forarbejdede varer, prøver af animalsk oprindelse, babymad og prøver udtaget på baggrund af mistanke.

Læs mere

Se kvartalsopgørelsen: Pesticider i kosten, Pesticidkontrol af fødevarer, 2. kvartal 2015 (pdf).

Læs også DTU Fødevareinstituttets nyhed fra den 28. juni 2014: Dansk frugt og grønt mindst belastet med pesticidrester.