Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Fakta om fluorerede stoffer

fredag 28 aug 15

Kontakt

Xenia Trier
Kemiker, cand. scient (gæst)
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 71

Kontakt

Anne Marie Vinggaard
Professor
DTU Fødevareinstituttet
35 88 75 49

Fluorerede stoffer er kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, der skyer vand, fedt og smuds. De bliver brugt i et utal af produkter fx til fødevareemballage af pap og papir, for at gøre dem vand- og fedtafvisende. Fluorerede stoffer er problematiske, fordi de er svært nedbrydelige og ophober sig i både mennesker og i miljøet. Nogle af dem har også kendte sundhedsskadelige effekter. DTU Fødevareinstituttet forsker i brugen og effekterne af fluorerede stoffer.

Hvad er fluorerede stoffer?

Fluorerede stoffer er kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, der skyer vand, fedt og smuds og er modstandsdygtige overfor aggressive fysiske og kemiske industrielle processer. Netop disse egenskaber har gjort stofferne populære, og de bliver brugt i et utal af industri- og forbrugerprodukter, fx til imprægnering af tekstiler og sko, i sten- og træpleje/rengøringsmidler og til fødevareemballage af pap og papir. Fluorerede stoffer bruges fx til at belægge mikrobølgepopcornposer, fastfood-papiremballage samt kage- og mellemlægspapir.

Risikovurdering

Problemet med fluorerede stoffer er, at de er svært nedbrydelige og ophober sig (bioakkumulerer) i både mennesker og i miljøet. Nogle af stofferne har kendte sundhedsskadelige effekter og kan fx forårsage kræft, øge kolesterol og sænke immunforsvaret. De kan også påvirke menneskers reproduktionsevne og overføres fra mor til barn i fostertilstanden og igennem modermælken.

Hvad kan forbrugere gøre for at nedbringe risikoen?

Forbrugere, der gerne vil undgå fluorerede stoffer fra emballagen i fx kage- og mellemlægspapir, kan vælge produkter, der er mærket med Svanemærket. Mærket stiller nemlig krav til, at produktet ikke må indeholde fluorerede stoffer. Hvis produkter ikke er klart mærket som værende fri for stofferne, kan forbrugerne spørge i butikken.

I fødevarer forekommer fluorerede stoffer desuden primært i store rovfisk og i skaldyr.

Det er også relevant at undgå eksponering fra en række andre forbrugerprodukter, der indeholder fluorerede stoffer, som fx imprægneringsprodukter, træ- og stenoverflader, rengøringsmidler og bil- og skivoks. På grund af den udbredte brug af disse produkter kan fluorerede stofferne også forekomme i husstøv.

Hvad kan industrien gøre for at nedbringe risikoen?

Både virksomheder, der pakker fødevarer ind i emballage, og virksomheder, der importerer emballerede fødevarer, har ansvaret for, at emballagen ikke afgiver kemiske stoffer til fødevaren i mængder, der er sundhedsskadelige for mennesker.

Danmarks emballageindustri meldte i 2014 ud, at de frivilligt vil arbejde på at udfase fluorerede stoffer i deres produkter. Supermarkedskæden Coop indførte fx i september 2014 et forbud mod fluorerede stoffer i alt fødevareemballage, som kæden selv producerer, og i maj 2015 fjernede de mikrobølgeovnspopcorn fra deres 1.200 danske butikker. På grund af den øgede efterspørgsel, er en alternativ mikrobølgeovnsemballage uden fluorerede stoffer kommet på markedet for nylig.

I nogle lande, hvor industrien er begyndt frivilligt at udfase produktionen af de såkaldt langkædede og mest bioakkumulerbare fluorerede stoffer, bruges i stedet andre typer, som ophober sig mindre. Fordi stofferne i nogle tilfælde ikke er så effektive, kan de blive brugt i større mængder, hvilket udvisker gevinsten ved, at de ikke så nemt ophober sig. Også de fluorerede alternativer er svært nedbrydelige.

Vejledende grænseværdi

I august 2015 er en vejledende grænseværdi indført for brugen af fluorerede stoffer i fødevareemballage i Danmark, der er tilstrækkelig lav til, at der ikke kan anvendes fluorerede stoffer i materialerne, men som tillader et utilsigtet indhold fra fx genbrugspapir.

Spefikationerne for grænseværdien er 0,35 mikrogram totalt organisk fluor per kvadratdecimeter pap eller papir (0,35 µg F–/dm2), svarende til 0,5 mikrogram perfluoroktan syre (PFOA) ækvivalenter per dm2 (0,5 µg PFOA ækv./dm2). Grænsen kan omregnes til 5 mikrogram PFOA ækvivalenter per kilogram fødevare (5 µg PFOA ækv./kg fødevare), hvis man antager, at 10 dm2 papir er i kontakt med 1 kg fødevare, og at hele indholdet i papiret smitter af til fødevaren.

Grænsen kan fx kontrolleres ved måling for totalt organisk fluor med en metode, der er videreudviklet fra den europæiske standard DIN EN ISO 10304-1 (D20). Ved analysen brændes papiret af, hvorved det organiske fluor omdannes til hydrogen fluorid, som opsamles i en væske og analyseres for fluorid med en analysemetode, som anvender ion kromatografi.

Hvad er DTU Fødevareinstituttets rolle på området?

DTU Fødevareinstituttet har siden 2006 forsket i brugen af fluorerede stoffer, deres forekomst i emballage, mennesker og fødevarer, samt deres giftighed, herunder deres hormonforstyrrende effekter. Det har givet DTU Fødevareinstituttet et dybtgående kendskab til de fluorerede stoffers egenskaber, anvendelser, analysemetoder og giftigheden af eksisterende fluorerede stoffer samt deres alternativer. Den viden og DTU Fødevareinstituttets internationale netværk til virksomheder, forbrugerorganisationer og myndigheder har tilsammen dannet baggrund for grænseværdien, som instituttet har udarbejdet, og som Miljø- og fødevareministeren har indført.

Grænseværdien er baseret på videnskabelige data, men er samtidig både praktisk og økonomisk anvendelig for virksomheder og kontrolmyndigheder. Arbejdet er blevet finansieret gennem midler til forskning og vidensudveksling fra bl.a. Forskningsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Center for Hormonforstyrrende Stoffer, Miljøstyrelsen og Nordisk Ministerråd.

DTU Fødevareinstituttet samarbejder desuden med erhvervet for at finde alternativer til brug af fluorerede stoffer i fødevareemballager og i tekstiler.

Internationalt samarbejde

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet samarbejder med førende forskere fra hele verden og koordinerer vidensdeling om anvendelser i produkter samt metoder til at analysere stofferne i emballager, fødevarer, forbrugerprodukter og miljøet. Samarbejdet giver hurtigere adgang til mere viden om stofferne. Forskerne videreformidler også til FN’s miljøprogram, EU Kommissionen og nationale myndigheder i en række lande, deriblandt Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen i Danmark.

I oktober 2013 organiserede DTU Fødevareinstituttet en international konference om fluorstoffer. Efter konferencen forfattede forskere fra DTU Fødevareinstituttet og en række internationale forskningsinstitutioner udtalelsen Helsingør Statement. Forskerne opfordrede til, at fluorerede stoffer kun bliver brugt, hvor de er absolut nødvendige, indtil de er undersøgt bedre. 

Helsingør Statement er siden blevet fulgt op med udtalelsen Madrid Statement, der giver konkrete forslag til forskere, myndigheder, virksomheder og forbrugere om, hvad de kan gøre for at mindske brugen af fluorerede stoffer.

Læs mere

Se DTU Fødevareinstituttets nyhed fra den 27. august 2015: Grænseværdi for fluorerede stoffer i fødevareemballage, og pressemeddelelse fra den 27. august 2014: Forskere opfordrer til stop for unødig brug af fluorerede stoffer. Se også forskernes Helsingør Statement, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ScienceDirect og Madrid Statement, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives.

Forbrugerinformation om, hvordan man undgår fluorerede stoffer, findes på Fødevarestyrelsens website og på Forbrugerrådet Tænks website.

Baggrunden for og de tekniske overvejelser bag fastsættelsen i grænseværdien er beskrevet i detaljer i DTU Fødevareinstituttets notat til Fødevarestyrelsen.

Virksomheder kan finde mere information om emballagelovgivning og krav på Fødevarestyrelsens website.

 

Fakta om fluorerede stoffer er opdateret august 2015.

 

http://www.food.dtu.dk/Nyheder/Nyhed?id=2d521b24-c383-43fd-8a17-b2f3ead03dc7
23 APRIL 2018