Hyppigst forekommende fødevarebårne sygdomme i Danmark 2016. Kilde: Annual Report 2016

Campylobacter skyld i flest fødevarebårne infektioner i Danmark

torsdag 29 jun 17

Kontakt

Birgitte Helwigh
Specialkonsulent
DTU Fødevareinstituttet
40 21 19 62

Kontakt

Birgitte Borck Høg
Specialkonsulent
DTU Fødevareinstituttet
35 88 70 66

Kontakt

Luise Müller
Epidemiolog
Statens Serum Institut
32 68 85 90

KONTAKT

For spørgsmål om Annual Report:
Birgitte Helwigh

For spørgsmål om campylobacter:
Birgitte Borck Høg

For spørgsmål om sygdomsudbrud:
Luise Müller

Campylobacter er skyld i mere end 4.600 fødevarebårne infektioner og er således fortsat den hyppigste årsag til fødevareoverførte sygdomme i Danmark. Det viser den årlige rapport for 2016 om forekomsten af sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen. Forskere, myndigheder og industri overvejer tiltag, der kan føre til, at bakterien gør færre danskere syge.

Hvert år bliver danskere smittet med sygdomme af den mad, de spiser. Med 4.677 registrerede sygdomstilfælde er campylobacter i 2016 fortsat årsag til flest registrerede fødevarebårne infektioner i Danmark. Det er en stigning på mere end 7% fra 2015. Stigningen kan dog skyldes, at der anvendes mere følsomme diagnostiske metoder.

Fire gange så mange danskere er i 2016 blevet smittet med campylobacter som med salmonella.

Samarbejde for at bekæmpe campylobacter

Forskere, myndigheder og industrien i Danmark har igennem længere tid arbejdet sammen for at samle data og udvikle metoder med henblik på at mindske risikoen for, at danskere bliver syge af campylobacter.

”Belært af de danske erfaringer med næsten at udrydde salmonella i danskproducerede slagtekyllinger og æg er forskere, myndigheder og industrien gået sammen for at finde ud af, hvordan vi sikrer, at færre bliver syge af campylobacter,” siger specialkonsulent Birgitte Helwigh fra DTU Fødevareinstituttet.

Salmonella ofte en uønsket souvenir

I 2016 er 1.074 salmonellainfektioner indberettet blandt danskerne. Udlandsrejser har som i tidligere år været årsag til flest salmonellainfektioner. Mere end hver anden infektion (55%) er rejserelateret, og sygdommen er oftest hentet med hjem fra Thailand (19%), Tyrkiet (13%) og Spanien (5%).

Rapportens salmonellasmittekilderegnskab estimerer, hvilke kilder giver danskerne en salmonellainfektion. Af de 1.074 infektioner er danskproduceret svin estimeret til at være den fødevarekilde, som i 2016 har gjort flest syge. I alt 6% af sygdomstilfældene skyldes dansk svinekød, tæt fulgt af importeret kyllinge- og svinekød (hhv 4% og 3,7%).

Sygdomsudbrud respekterer ikke grænser
"Belært af de danske erfaringer med næsten at udrydde salmonella i danskproducerede slagtekyllinger og æg er forskere, myndigheder og industrien gået sammen for at finde ud af, hvordan vi sikrer, at færre bliver syge af campylobacter."

Et udbrud med salmonella i salami sticks, der gjorde mindst ni danske børn syge, blev opklaret i 2016, fordi de svenske myndigheder alarmerede de danske myndigheder. Danmark har samme år været involveret i en international efterforskning af et stort udbrud med salmonella i polske æg og et mindre, men usædvanligt udbrud, hvor flere personer er smittet med salmonella fra deres kæledyrsslanger.

”Vi har i Europa et alarmsystem, hvor vi advarer hinanden, hvis vi opdager et udbrud af sygdom eller mistænker, at en bestemt fødevarer gør folk syge,” forklarer epidemiolog Luise Müller fra Statens Serum Institut. 

”Fordi sygdomsudbrud ikke respekterer grænser, og fødevarer produceres og sælges i stor stil til mange lande samtidig, er det internationale samarbejde vigtigt, hvis vi skal finde smittekilder og stoppe udbrud i tide”, tilføjer Luise Müller.

Læs mere

Find hele rapporten på DTU Fødevareinstituttets website: Annual Report on Zoonoses in Denmark 2016 (pdf). Det er også muligt at få tilsendt rapporten ved at kontakte sekretær Anne Jørgensen, anga@food.dtu.dk.

Annual Report on Zoonoses in Denmark 2016 er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen.

http://www.food.dtu.dk/Nyheder/Nyhed?id=01e365d9-5cab-4e53-9574-280f3bf68dba
21 NOVEMBER 2017