Gratis skolemad har en positiv effekt på den ernæringsmæssige kvalitet af skolebørns frokost sammenlignet med medbragte madpakker. Hvis forældrene selv skal betale for skolemaden, har det ikke samme effekt, fordi kun få elever benytter sig af tilbuddet. Det peger resultaterne på i et ph.d.-projekt fra DTU Fødevareinstituttet.
Flere undersøgelser viser, at børn og unges frokost er for usund. Fødevareministeriet har derfor iværksat et projekt om skolemad, hvor danske skoler kunne søge midler til at etablere en skolemadsordning med gratis skolemad i to måneder.
"...den ernæringsmæssige kvalitet af skolebørns frokost bliver bedre, hvis de får gratis skolemad i stedet for madpakker"
Marianne Sabinsky
Marianne Sabinsky fra DTU Fødevareinstituttet har i sit ph.d.-projekt undersøgt, hvordan projektet med gratis skolemad påvirker den ernæringsmæssige kvalitet af skolebørns frokost sammenlignet med medbragte madpakker. Eleverne har fået taget et billede af deres tallerken før og efter spisefrikvarteret, og derved har forskeren fået information om, hvad den enkelte elev har spist. Projektet har involveret 984 børn i alderen 7-13 år.
Færre spiser skolemad, når de skal betale
”Resultaterne peger i retning af, at den ernæringsmæssige kvalitet af skolebørns frokost bliver bedre, hvis de får gratis skolemad i stedet for madpakker. Hvis forældrene derimod skal betale for skolemaden, har det ikke samme effekt på frokostens kvalitet, fordi kun få elever benytter sig af tilbuddet om at købe skolemaden”, siger akademisk medarbejder, ph.d. Marianne Sabinsky fra DTU Fødevareinstituttet.
Når forældrene efter to måneders gratis skolemad selv skal betale for maden, udgør skolemaden kun 7% af måltiderne.
Brug for at fremme sundere madvaner
Tidligere undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet viser, at danske børn spiser for lidt frugt og grønt, fisk og fuldkorn, mens de spiser for meget sukker og for meget mættet fedt.
”Sunde madvaner er vigtige for optimal vækst og udvikling hos børn. Madvaner bliver påvirket af de miljøer, vi færdes i, ligesom personlige faktorer har betydning. Alle børn færdes i mange timer hver dag på skolen. Derfor er skolen et godt sted at arbejde med at fremme sunde madvaner hos børn”, siger Marianne Sabinsky.
”Undersøgelsen peger også på, at der kan være stor forskel på, hvad eleverne har på tallerkenen og på, hvad de ender med at spise. I nogle tilfælde indeholder frokosten mange grøntsager, men de ligger blot tilbage på tallerkenen. Derfor har det været vigtigt for os at undersøge, hvad eleverne rent faktisk spiser og ikke, hvad de får tilbudt”, fortæller Marianne Sabinsky.
Læs mere
Se Marianne Sabinskys ph.d.-afhandling: Healthy eating at schools - How does a school food programme affect the quality of dietary intake at lunch among children aged 7-13 years? (pdf).
Undersøgelsen omfatter otte skoler – fire skoler har modtaget støtte til gratis skolemad i to måneder og på kontrolskolerne har eleverne ved alle målinger spist madpakke til frokost. Målingerne af skolebørnenes frokost er sket før, under og efter indførelsen af gratis skolemad. Kontrolskolerne ligner interventionsskolerne med hensyn til geografisk placering, størrelse og social status blandt elevernes familier.
Læs også DTU Fødevareinstituttets nyhed: Mange skolebørn spiser usund frokost.