Der er tilstrækkelig dokumentation til at anbefale en begrænsning i indtaget af smør og andre fedtstoffer med højt indhold af mættet fedt. I et indlæg i Politiken den 23. maj 2014 forklarer afdelingschef Gitte Gross fra DTU Fødevareinstituttet, hvordan det videnskabelige grundlag er vurderet for kostrådet: Spis mindre mættet fedt.
Indlæg bragt i Politiken den 23. maj 2014:
Et af de nye kostråd lyder: Spis mindre mættet fedt.
DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for den ekspertgruppe, som har vurderet det videnskabelige grundlag for de 10 officielle kostråd.
"Den nuværende dokumentation er tilstrækkelig til at anbefale en begrænsning i indtaget af smør og andre fedtstoffer med højt indhold af mættet fedt og en udskiftning til fordel for umættede fedtstoffer fra planteolier som raps og olivenolie samt nødder og fisk. "
Kostrådene giver retningslinjer for en sammensætning af kost og fysisk aktivitet, der mindsker risikoen for udvikling af sygdomme. Både Fødevarestyrelsen, der står bag kostrådene, og ekspertgruppen har lagt vægt på, at der er tale om en systematisk, uafhængig og ernæringsmæssig helhedsvurdering.
Det betyder, at den samlede dokumentation af sammenhængen mellem fødevareindtag og risiko for livsstilsrelaterede sygdomme er vurderet gennem en kritisk litteraturgennemgang af alle relevante videnskabelige studier.
Alle vigtige undersøgelser inden for emnet er vurderet, uanset om de viser positive eller negative – eller ingen – sammenhænge. Kun overbevisende eller sandsynlige årsagssammenhænge mellem indtag af fødevarer og risiko for udvikling af sygdomme er inkluderet i det videnskabelige grundlag for opdatering af kostrådene.
Den indsamlede viden om indtag af fødevarer er holdt op imod, hvad danskerne rent faktisk spiser, så kostrådene, kan omsættes til mad, der spises og derigennem bidrage til at understøtte og løse reelle udfordringer i kostens sammensætning.
Om mættet fedt konkluderer ekspertgruppen, at der er en række overbevisende årsagssammenhænge:
- En kost med lavt indhold af fedt generelt og særligt mættet fedt reducerer risiko for koronar hjerte-kar-sygdom (hjertekrampe og blodpropper i hjertet, red.).
- Udskiftning af mættede fedtsyrer med polyumættede fedtsyrer reducerer risikoen for hjertesygdomme og dødsfald forårsaget heraf.
- Et højt indtag af transfedtsyrer øger risikoen for koronar hjertesygdom.
- En kost med et lavere indhold af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer reducerer risikoen for type 2-diabetes.
- En sandsynlig årsagssammenhæng er desuden, at et højt indtag af transfedtsyrer øger risikoen for type 2-diabetes.
På den baggrund vurderede ekspertgruppen, at der er en klar sammenhæng mellem transfedt og mættet fedt i kosten og flere livsstilssygdomme.
Danskernes indtag af mættet fedt er faldet siden 1985, hvor de første danske nationale kostundersøgelser blev gennemført. Men indtaget er stadig for højt i forhold til de officielle anbefalinger. De væsentligste kilder til mættet fedt i kosten er mælkeprodukter, smør, ost og kød.
Konklusionen i forbindelse med udarbejdelse af det videnskabelige grundlag for kostrådene er derfor, at den nuværende dokumentation er tilstrækkelig til at anbefale en begrænsning i indtaget af smør og andre fedtstoffer med højt indhold af mættet fedt og en udskiftning til fordel for umættede fedtstoffer fra planteolier som raps og olivenolie samt nødder og fisk.
Det betyder ikke, at smør fremover skal udraderes fra køleskabet, men nydes i mindre omfang og til dels erstattes af andre fødevarer med andre typer af fedtstoffer. Målet er, at vi samlet set får en bedre sammensætning af kosten.