Danske skolebørns frokost indeholder for lidt fisk, grønt og kostfibre, og de dropper rugbrødsmadderne og spiser hvedebrød og fastfood i stedet. Det viser en ny undersøgelse af børn og unges kostvaner, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet for Fødevarestyrelsen. Rapporten om undersøgelsen kan bruges som opslagsværk for fagfolk og som oplæg til, hvordan børn og unges kostvaner generelt kommer nærmere anbefalingerne for en sund kost.