Tiltrædelsesforelæsning

Invitation til professor Lisbeth Truelstrup Hansens tiltrædelsesforelæsning

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed Fødevareproduktion Bakterier og mikroorganismer

DTU Fødevareinstituttet inviterer til professor Lisbeth Truelstrup Hansens tiltrædelsesforelæsning fredag den 23. oktober 2015. Lisbeth Truelstrup Hansen vil fortælle om sin forskning indenfor mikrobiologisk fødevaresikkerhed og miljøhygiejne. Hendes forskningsinteresser ligger bredt indenfor området for sikkerhed og kvalitet i fødevareforsyningskæden fra jord til bord med særlig fokus på listeria. 

Listeria monocytogenes er en bakterie, som findes overalt i naturen og på alle rå fødevarer i et vist omfang. Bakterien er i stand til at vokse ned til omkring frysepunktet og kan derfor være en risiko i kølede fødevarer.

L. monocytogenes kan særligt være et problem i spiseklare produkter, som af og til har vist sig at indeholde et ganske højt antal listeriabakterier. Listeria har derfor flere gange været årsag til sygdomsudbrud – blandt andet i Danmark i 2014, hvor flere mennesker mistede livet i forbindelse med et udbrud i rullepølse.

Et af DTU Fødevareinstituttets fokusområder er at udvikle præventive tiltag i fødevarekæden, der kan forebygge sygdom fra listeriabakterier og sikre fødevarers holdbarhed.

Kom og hør professor Lisbeth Truelstrup Hansens tiltrædelsesforelæsning om sin forskning, der blandet andet har fokus på, hvordan listeria bakterier overlever og på udvikling af innovative metoder til at hæmme bakteriernes vækst.

Lisbeth Truelstrup Hansen har også forsket i, hvordan mikroenkapsulering som metode kan bruges til at beskytte probiotiske bakterier, hvordan fækale mikroorganismer transporteres og overlever i jord og vand, samt de sundhedsfarlige aspekter af spildevandsrensning.

Forelæsningen, som foregår på engelsk har titlen From Rotten Fish to Fresh Poop: A Journey in Microbial Food Safety and Environmental Hygiene, og vil tage publikum med på hendes videnskabelige rejse og præsentere både tidligere arbejde og visioner for fremtidig forskning.

Invitation

Se invitation (pdf) fra DTU Fødevareinstituttets institutdirektør Christine Nellemann.

Tid

Fredag den 23. oktober klokken 15.00-16.00 med efterfølgende reception.

Sted

DTU Lyngby Campus
Mødelokale M.01
Bygning 101A, 1.sal.
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby

Tilmelding

På grund af begrænset deltagerantal og servering er tilmelding nødvendig senest mandag den 19. oktober 2015. Tilmeld dig via DTU Fødevareinstituttets website.