Photo: Bent Johnsen / University of Copenhagen

Mere viden nødvendig for sikker brug af planter i fødevarer

Fødevarer, fisk og landbrug Ernæring og kostvaner Fødevaresikkerhed

Udfordringerne ved at lave risikovurderinger af planter, som bruges i fødevarer og kosttilskud, og i at regulere deres anvendelse, blev fremhævet på en konference holdt på DTU i november 2014. Konferencen gjorde det klart, at der er behov for flere data om de risici, planter udgør for menneskers sundhed. Deltagerne har også opfordret til, at forskellige landes metoder og systemer bliver harmoniseret, så det bliver lettere at dele forskningsbaseret viden og samarbejde om sikker brug af planter. Konferencen var arrangeret af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med det franske institut for risikovurdering ANSES og det tilsvarende tyske institut BfR.

Planter og ekstrakter af planter, alger, svampe og laver er blevet vidt tilgængelige for forbrugere i hele verden i form af kosttilskud. Det er også blevet en ny trend at plukke vilde planter og bruge dem i maden. Nogle planter og kosttilskud kan imidlertid udgøre en risiko for menneskers sundhed, og data om sikkerheden af planterne og af mange af deres bioaktive stoffer er begrænset.

Det giver udfordringer, både når planten og dens indholdsstoffer skal risikovurderes, og når eventuelle risici skal håndteres gennem lovgivning, der sikrer, at de bioaktive indholdsstoffer anvendes i sikre doser. Sikkerhedsvurdering af planter, der anvendes i kosttilskud, er ikke underlagt en central EU-regulering, men udføres af de nationale fødevaremyndigheder i medlemsstaterne.

Præsentation af tilgængelige data og værktøjer

Talere på konferencen om planter i fødevarer præsenterede den nuværende videnskabelige viden om sikkerheden ved forskellige udvalgte planter og fremlagde værktøjer, der kan hjælpe i at udarbejde risikovurderinger af bioaktive stoffer. Værktøjerne omfatter blandt andet positivlister over planter, der kan bruges i kosttilskud med særlige anvendelsesbetingelser, og vejledninger til på struktureret vis at sikkerhedsvurdere forskellige produkter.

De udfordringer, der ligger i at kommunikere om sikkerhed og risici på en relevant måde til forskellige forbrugergrupper blev også fremhævet af nogle af talerne. De pegede blandt andet på vanskelighederne ved at fastsætte og håndhæve regler for sammensætning og salg af kosttilskud, der indeholder planteekstrakter.

Mere viden og bedre harmonisering nødvendig

Det står efter konferencen klart, at der stadig mangler videnskabelige data om relevante bioaktive stoffers sikkerhed og kvalitet, selv om der sker fremskridt i hele verden med at indsamle data om stofferne. Der blev også udtrykt bekymring over manglen på videnskabelige data om produkter, der indeholder flere planter med hensyn til, hvordan de enkelte planteingredienser og de bioaktive indholdsstoffer virker i kombination.

Det blev foreslået, at man kan fylde nogle af disse vidensgab ved at skabe positivlister over planter - som nogle lande har gjort - og harmonisere den måde, sikkerheden af disse produkter bliver vurderet. Den fremgangsmåde ville også kunne hjælpe til at fremskynde gensidig anerkendelse af både data og produkter baseret på videnskabelige viden på tværs af landegrænser.

Der var opfordringer til, at der for planteingredienser i kosttilskud gives oplysninger om f.eks. videnskabelige navne, anvendte plantedele, hvordan ingredienserne er fremstillet og de anbefalede daglige doser. Sådanne oplysninger vil være meget brugbare for kontrol og risikovurderingen af produkterne.

Behov for bedre viden blandt forbrugere

Eksempler på forgiftninger, hvor folk fejlagtigt har plukket og spist giftige planter fra naturen, gjorde det klart, at blot fordi noget er naturligt, er det – i modsætning til hvad mange tror – ikke nødvendigvis sikkert. Eksemplerne fremhævede behovet for bedre viden blandt forbrugere om giftstoffer i planter og bedre botanisk kendskab til de planter, det er sikkert at spise, og hvordan de eventuelt skal forarbejdes for at undgå forgiftninger.

Der findes allerede giftinformationscentraler som den danske Giftlinje. Nogle lande er også begyndt at indsamle oplysninger om de negative konsekvenser, indtagelse af visse planter kan have for helbredet - både akutte virkninger og bivirkninger som følge af langvarig brug. Øget indsamling af sådanne oplysninger sikrer, at effekterne bliver rapporteret og tages med i risikovurderinger.

I forhold til risikokommunikation viste talerne på konferencen nødvendigheden af at identificere forskellige målgrupper, inden man vælger de bedste budskaber og kanaler til at formidle de risici, der er forbundet med kommercielle produkter og planter indsamlet i naturen.

Muligheder for forskning på tværs af organisationer

Som et resultat af konferencen har DTU Fødevareinstituttet, ANSES og BfR aftalt at øge samarbejde om forskningsprojekter, der kan tilvejebringe flere af de data, som skal gøre det muligt på en sikker måde at bruge planter i fødevarer og kosttilskud.

Arbejdet vil foregå indenfor rammerne af institutternes nuværende samarbejdsaftale, som indebærer, at institutterne udveksler viden og erfaringer om risikovurderinger og forskningsindsatser. Samarbejdsaftalen giver også institutternes medarbejdere et netværk af videnskabelige kolleger i andre lande, der arbejder indenfor det samme videnskabelige område.

Læs mere

Videooptagelser fra konferencen kan findes på konferencewebsitet. Her er det også muligt at downloade talernes powerpoint præsentationer og se, hvad nogle af talerne mener, der kom ud af konferencen.

I en evaluering blandt konferencens deltagere, vurderer de fleste deltagere konferencen meget positivt og siger, at den var udbytterig.