Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Workshop om detektion og kvantificering af proteinmodifikationer

Enzymer og proteiner Biologiske systemer Fødevarekvalitet Fødevarer, fisk og landbrug

Ikke-enzymatiske modifikationer af proteiner påvirker deres funktion og struktur. Sådanne modifikationer i fødevarer har konsekvenser for fødevarens smag og konsistens, mens de i biologiske systemer er forbundet med mange forskellige sygdomme. På en workshop i oktober 2014, som DTU Fødevareinstituttet er vært for, vil deltagere lære om detektion og kvantificering af proteinmodifikationer af ledende eksperter på området og få mulighed for at netværke.

I biologiske systemer gennemgår proteiner en lang række modifikationer, der ændrer deres funktion og struktur. Mens sådanne ændringer er nødvendige, kan de have dramatiske effekter. De er forbundet med flere sygdomme, og i fødevarer kan de ændre fødevarens ernæringsmæssige kvalitet og funktionelle egenskaber. Modifikation af proteiner er ofte bestemt af deres omgivelser, deres strukturelle træk, en række beskyttende strukturer samt af frie radikaler, der opstår i deres nære omgivelser.

Kompleksiteten af proteiner gør det vanskeligt at analysere, detektere og kvantificere ikke-enzymatiske posttranslationelle modifikationer. Workshoppen giver deltagerne mulighed for at netværke med eksperter på området og at høre om den seneste udvikling i detektion og kvantificering af ikke-enzymatiske posttranslationelle modifikationer i biologiske systemer fra fødevarer til menneskers sundhed.

Workshoppen er arrangeret af DTU Fødevareinstituttet med støtte fra COST (europæisk samarbejde i videnskab og teknologi).

Program

Se programmet til workshoppen.

Tid

Workshoppen afholdes torsdag den 30. oktober kl. 9.30–17.00 med efterfølgende mulighed for at netværke fra 17:00-18:30.

Sted

DTU
Anker Engelundsvej 1
Bygning 101A mødelokale S.01
2800 Kgs. Lyngby

Tilmelding

Tilmeld dig workshoppen inden den 23. oktober 2014.