Om osKontaktTelefonbogLedige stillingerIndeksEnglish

Sygdomsbyrde

Zoonoser i fødevarer medfører hvert år, at mange mennesker bliver syge. Ofte med dårlig mave, opkast og feber. Enkelte får svære komplikationer, som kræver hospitalsindlæggelse, mens andre kan oplever gener i mange år efter infektionen.

Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet forsker i denne sygdomsbyrde. Vi beskriver konsekvenserne af forskellige fødevarebårne bakterie og virus ved at anslå antallet af tilfælde med forskelligt sygdomsforløb og de relaterede samfundsomkostninger som følge af disse infektioner.  I beregningerne tages højde for, at det ofte kun er en mindre andel af de syge som registreres i de nationale databaser, da mange af de personer som får en fødevarebåren infektion ikke går til lægen og får taget en prøve, der kan påvise zoonotiske bakterier og virus.

 

Data fra nationale databaser og forskningsprojekter bruges som input til simulerings modeller, og ofte beregnes en samlet sygdomsbyrde ved hjælp af’ disability-adjusted life years’ metoden (DALYs), som er et summarisk sygdomsmål, der kombinerer data om dødelighed og sygelighed for hele befolkningen. En DALY kan forstås som et tabt sundt leveår, og sygdomsbyrden som et mål for forskellen mellem den aktuelle sundhedstilstand på grund af forekomsten af specifikke zoonoser i fødevarer og en ideel situation, hvor alle lever uden disse fødevarebårne infektioner indtil en høj alder.

 

De økonomiske omkostninger ved fødevarebårne infektioner anslås ved hjælp af ’cost-of-illness’ metoden (COI), som summerer omkostninger til sundhedsvæsnet (Praktiserende læger, hospitaler, medicin, ect.), tabt arbejdsfortjeneste samt omkostninger til kontrol i virksomheder og hos fødevare- og sundhedsmyndighederne.

 

De samlede DALY og COI opgørelser gør det muligt at sammenligne sygdomsbyrden og de relaterede samfundsomkostninger for de forskellige zoonoser og i forhold til forskellige risikofaktorer såsom forekomst i forskellige typer af fødevarer. Desuden kan man anslå konsekvenser af forskellige tiltag. 

 

Samarbejdspartnere

Statens Serum Institut (SSI)
National Institute for Public health and Environment – RIVM, Holland
MetVetNet Association (MVNA)

World Health Organization (WHO)

 

Kontaktpersoner

Forskningsleder Tine Hald

Forsker Helle Korsgaard

Sidst opdateret 22.03.2012
Ansvarlig: ...
Top
Forskningsgruppen Epidemiologi og Risikomodellering
Zoonosecentret
Læs om indsatsområdet Fødevareoverførte patogener
Fødevareoverførte patogener
Læs om indsatsområdet Global Spredning af fødevareoverførte patogener
Global Spredning af fødevareoverførte patogener
Læs om indsatsområdet Mikrobiologisk epidemiologi og risikomodellering
Mikrobiologisk epidemiologi og risikomodellering
Læs om indsatsområdet Zoonoseepidemiologi
Zoonoseepidemiologi
Læs om Zoonoseovervågning i EU
Zoonoseovervågning i EU
Læs om indsatsområdet Zoonoseovervågning
Zoonoseovervågning
DTU FødevareinstituttetCVR: 30 06 09 46Tlf. 35887000
Cookies