Om osKontaktTelefonbogLedige stillingerIndeksEnglish

Fødevaresikkerhed

DTU Fødevareinstituttet skaber, vedligeholder og formidler det faglige grundlag for, at vores fødevarer er sikre, og at fødevaresikkerhed indgår som et væsentligt element i produktionen af fødevarer igennem hele kæden fra primærproduktionen til forbrugernes bord.

 

Fødevaresikkerhed omfatter vurdering af alle aspekter af sundhedsrisici, som skyldes kosten, hvad enten det er kemiske komponenter i fødevarerne, genmodificerede fødevarer eller mikroorganismer i fødevarerne.

Fødevarekemi og toksikologi
Den kemiske fødevaresikkerhed omfatter måling af fødevarers indhold af uønskede stoffer og toksikologisk vurdering af deres effekter i mennesker. Stofferne omfatter miljøforureninger, naturligt forekommende giftstoffer, restindhold af stoffer dannet i fødevareproduktionen og alle andre uønskede stoffer.

 

Ved at kombinere kendskab til vores indtag af forskellige fødevarer og data om indhold af kemiske forbindelser i fødevarerne med viden om stoffernes effekter er det muligt at vurdere den potentielle risiko for mennesker af den enkelte fødevare, kombinationer af kemiske forbindelser og af den samlede kost.

 

Aktiviteterne udføres både som forskning og i forbindelse med rådgivning af danske og internationale myndigheder og er baseret på en omfattende toksikologisk og analytisk infrastruktur samt forskellige databaser og modeller.

Fødevaremikrobiologi

Den mikrobiologiske fødevaresikkerhed omfatter forskning, rådgivning af danske og internationale myndigheder, overvågning og risikovurdering af fødevarebårne, sygdomsfremkaldende mikroorganismer – herunder zoonotiske bakterier, som kan overføres fra dyr og fødevarer til mennesker, antibiotikaresistens og forbrug, fødevarebårne virus samt anvendte mikroorganismer som for eksempel starterkulturer og biokonserverende mikroorganismer.

DTU Fødevareinstituttet bidrager til den løbende og koordinerede overvågning af mikrobiologiske sundhedsfarer blandt andet med henblik på at opspore smitteveje og smittekilder, udarbejde kontrolforanstaltninger og foretage løbende risikovurderinger. Diagnostik, referencelaboratorier og metodeudvikling udgør også en væsentlig del af beredskabet.

 

Læs mere om DTU Fødevareinstituttets forskning og rådgivning inden for fødevaresikkerhed:

 

Antibiotikaresistens

Fødevareallergi

Fødevareoverførte patogener

Global spredning af fødevareoverførte patogener
Hormonforstyrrende stoffer

Hygiejne
Kemiske forureninger

Kombinationseffekter

Kost og kræft

Kosttilskud og berigelser

Mikrobiologisk hurtigdiagnostik

Prædiktiv mikrobiologi

Risikovurdering 

QSAR and cell models

Zoonoseovervågning

 

Kontaktpersoner
Forskningschef Jørn Smedsgaard (fødevarekemi)

Afdelingschef Dorte Lau Baggesen (fødevaremikrobiologi)

Afdelingschef Christine Lydia Nellemann (toksikologi)

Sidst opdateret 03.07.2012
Ansvarlig: ...
Top
DTU FødevareinstituttetCVR: 30 06 09 46Tlf. 35887000
Cookies