Om osKontaktTelefonbogLedige stillingerIndeksEnglish

Vitaminer

I dag kender vi 13 vitaminer, som alle er essentielle for, at kosten for mennesker bliver vurderet som sund. De 13 vitaminer er meget forskellige i deres kemiske struktur, deres kemiske egenskaber og deres funktion for mennesket.

DTU Fødevareinstituttets laboratorie har udgjort en vigtig rolle i de sidste 80 år indenfor analyse af vitaminer i fødevarer. I den periode har vi deltaget i den udfordring, det er, at etablere og løbende forbedre analysemetoder til at analysere for vitaminer i fødevarer og kosttilskud.

 

Det sidste vitamin, af de nu 13 kendte vitaminer, blev opdaget i 1939 af danskeren Henrik Dam. Oprindelig blev vitaminerne opdaget på grund af den mangelsygdom, som hver af dem er relateret til. Men ny forskning viser, at disse essentielle stoffer indgår i mange andre funktioner i kroppen, og at effekten af de vitamin-aktive stoffer ikke er ens.

 

Præcise analysemetoder

Basis for instituttets forskning er at udvikle og validere præcise analysemetoder for stoffer med vitamin-aktivitet i fødevarer og for biomarkører for indtag af vitaminerne.  Vi har fokus på de vitaminer, hvor der er risiko for, at den danske befolkning har et utilstrækkeligt indtag, samt for vitaminer hvor nuværende data i Fødevaredatabanken er unøjagtige, ikke specifikke eller mangler.


De nye specifikke metoder har initieret forskning omkring aktivitet af de enkelte vitamin-aktive stoffer i såvel dyre- som humane modeller.

DTU Fødevareinstituttet forsøger i forskningsprojekterne at opnå viden om vitaminernes oprindelse, og hvorledes det er muligt at bioberige fødevarer med vitaminer.

Med princippet fra jord til bord og fra hav til mav indgår ændringer af indholdet af vitaminer også som en vigtig brik i instituttets kompetence.

 

Samarbejdspartnere 

Universiteter og private virksomheder  

 

Kontaktpersoner

Seniorforsker Jette Jakobsen

Fakta

Bioberige er at påvirke det naturlige indhold af vitaminer under dyrkning af vegetabilier og i produktionen af animalske produkter.
Sidst opdateret 15.03.2012
Ansvarlig: ...
Top
Læs mere om indsatsområdet Fødevaredatabanken
Fødevaredatabanken
23-25 May 2012 in Copenhagen
2nd International Vitamin Conference
DTU FødevareinstituttetCVR: 30 06 09 46Tlf. 35887000
Cookies