Forskningsgruppen Prædiktiv Mikrobiologi arbejder kvantitativt med mikrobiel økologi for ferske og letkonserverede fødevarer og udvikler metoder til at fastsætte, forudsige og forbedre holdbarhed af produkterne. Vi undersøger vækst og aktivitet af fordærvende- og sygdomsfremkaldende mikroorganismer for at vurdere deres indflydelse på fødevarekvalitet og sikkerhed. Vi udvikler matematiske modeller og software, så det bliver lettere at anvende vores forskning til risikoanalyser, undervisning, myndighedsbetjening og innovation.
Vores forskning fokuserer på kvalitet og holdbarhed af ferske og letkonserverede akvatiske fødevarer, blandt andet effekten af hygiejne og naturlige antimikrobielle forbindelser. Gruppens forskning i sikkerhed og holdbarhed af spiseklare fiskeprodukter, blandt andet koldrøgede og marinerede produkter, har ført til, at prædiktive modeller for vækst af Listeria monocytogenes og mælkesyrebakterier er blevet udviklet. Vi har undersøgt dannelse af histamin og biogene aminer i ferske og letkonserverede fiskeprodukter med fokus på de kuldetolerante og kraftigt histaminproducerende bakterier Photobacterium phosphoreum og Morganella psychrotolerans.
Matematiske modeller, der kan forudsige holdbarhed, vækst af fordærvende- og sygdomsfremkaldende bakterier, mikrobiel interaktion og histamindannelse er inkluderet i computer software (Seafood Spoilage and Safety Predictor, SSSP). Myndigheder, industri og forskere verden over anvender dette software.
Vores forskning vedrørende mejeri-, kød- og grønsags-produkter omhandler udvikling og validering af prædiktive modeller for holdbarhed og sikkerhed.
Det er gruppens mål at forblive en international kendt forskningsgruppe samt at udvide vores samarbejde både nationalt og internationalt.
Se propjekter fra forskningsgruppen Prædiktiv Mikrobiologi.
Samarbejde
Vi samarbejder nationalt og internationalt gennem deltagelse i LMC Mikrobiologisk Netværk (koordinator 2008-2010), International Committee of Predictive Modelling in Food (Sekretær 2011-2012) og Microbial Modelling and Risk Analysis Professional Development Group indenfor International Association of Food Protection.
Nationalt samarbejde
Royal Greenland Seafood
Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet
Arla Foods
Slagteriernes Forskningsinstitut.
Internationalt samarbejde
University of Tasmania i Australien
Ifremer og Oniris i Frankrig
PURAC i Holland
University of Split i Kroatien
Nofima i Norge
Det spanske kødforskningsinstitute IRTA
University of Helsinki i Finland.
Kontakt
Prædiktiv mikrobiologi, mikrobiologisk fordærv og forudsigelse af holdbarhed, histamin og biogene aminer, sikkerhed af ferske og letkonserverede fiskeprodukter, Photobacterium, Morganella, Carnobacterium og Listeria monocytogenes
Gruppeleder og seniorforsker Paw Dalgaard
Prædiktiv mikrobiologi, spiseklare fiskeprodukter, marinerede skaldyr, koldrøgede fiskeprodukter, Listeria monocytogenes og mælkesyrebakterier
Seniorforsker Ole Mejlholm
Adresse
Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet
Afdeling for Fødevareindustriel Forskning
Søltofts Plads, Bygning 221
2800 Kgs. Lyngby
Yderligere information
Seafood Spoilage and Safety Predictor (SSSP) software